Kålkuren

7- dages fedtforbrændingskur

VIGTIGT!! undertegnede er ikke diætist eller helsdoktor på nogen måde, så kuren er på eget ansvar. Kuren er én af mange som florerer på internettet og som denne blogger er villig til at prøve af.

En ændring af den famøse kur.

Mange har nu hørt om kålkuren og jeg for én er villig til at prøve den. Efter en Aktinskur lå det hurtigt klart, at kød uden varritation ikke var vejen frem for mig.. og i sidste ende gælder det jo også om at få omlagt sine spisevaner.

Diæten er hurtig og fedtforbrændende. Pointen er, at du forbrænder flere kalorier end du indtager. Den vil rense din krop for urenheder, og give dig et hurtigt resultat uden sult.
Diæten koncentrerer sig om en daglig indtagelse af en let fedtforbrændende suppe, der er enkel at lave, og som er laves af grøntsager samt af kraften fra kyllinger. Der er dog givet nogle forslag til at pifte suppen lidt op hen ad vejen.. det koster måske 1-2 kilo på kuren, men den skulle så blive noget mere nem at sluge. :-)

Den fedtforbrændende suppe kan indtages på et hvilket som helst tidspunkt, hvis du føler sult. Spis så meget af den, som du lyster.. det er vigtigt at du baserer dit indtag på denne suppe.

Mine erfaringer

Inden du begynder:
Inden du starter så sørg for at have alle dine grøntsager osv. indkøbt.


Vejning:
Få vejet dig om morgen efter du har tisset af og selvfølgelig inden du spiser morgenmad.

Alt den motion du overhoved orker er selvfølgelig tilrådelig.. men kuren burde også virke alene.


Opskrift

3 store løg
1 store grøn peber
½ sellerihoved, eller 2 bladselleri
½ kålhoved
1 ds. hakkede tomater
1,5. kyllingekraft terninger – bouillon (Evt. maggi terninger 3 stk.)



Skær grøntsagerne i små/mellemstore stykker og læg dem i en stor gryde sammen med tomaterne og kyllinge-kraftterningerne. Tildæk med vand. Lade det koge i 10 minutter og skru derefter ned for varmen og lad simre, til det er færdigt. Når du løber tør for suppe laves en ny portion.

Kan krydres, hvis ønskes, med salt, peber men tilføj ikke yderlige krydderi på dette tidspunkt, da ideen er at bruge suppen som et udgangspunkt for 7 dages variation.


Vigtige regler, der skal overholdes:


Ingen alkohol da dette indvirker negativt på forbrændingen af kroppens fedt. Vent i mindst 24 timer efter sidste indtagelse af alkohol før end du starter diæten.

Ingen kulsyreholdige sodavand – inkl. danskvand og andre kalorielette sodavand. Drik kun usødet frugtjuice, skummetmælk, te, kaffe uden sukker og fløde. Hvis man er vandt til sukker i kaffen/teen brug da sødetabletter men forsøg at holde det på et minimum.

Ingen mad, der er tilberedt i olie, smør eller andre fedtstoffer. Ej heller brød eller andre produkter indeholdende mel, sukker eller sødemidler af nogen art.

*Kød er frit fortolket og kan varierer efter ønske:
Steak (et stykke oksefilet eller lign.) kan erstattes med kylling, så længe man sørger for, at den er kogt eller lavet i ovn (grillet) eller på grillpande, og at skindet er fjernet. Du kan også erstatte en af Steak-dagene med fisk (dampet), hvis det ønskes.

Dag 1.

Spis kun den fedtforbrændende suppe og frugter. Du kan spise alle slags frugter på nær bananer. Honningmeloner og vandmeloner har et lavere kalorieindhold end de fleste andre frugter og er især anbefalet.


Dagens suppe: Er frisklavet og spises derfor umodificeret.

Dag 2.

Spis kun den fedtforbrændende suppe og grøntsager. Spis grøntsagerne rå eller dampet eller i suppen, men tilbered uden brug af fedtstoffer. Spis fortrinsvist salat af enhver art, men undgå grønærter, bønner, ærter kartofler og majs. Til aftensmaden: tillades kun denne dag en bagt kartoffel.


Dagens suppe: Tag noget af basis suppen og kog med porre og dagens kartoffel. Brug derefter blenderen til suppen har en jævn konsistens og pynt med rå porre og purløg

Dag 3.

Spis kun den fedtforbrændende suppe, grønsager og frugter. (minus bananer, bønner, majs, ærter og kartofler). Du må spise alle de grønsager du kan og en god del frugt, men husk at grønsagerne feder mindre.


Dagens suppe: Tag noget af basis suppen og tilføj porre, 2-3 friske afskinnede tomater og 3-5 syltede jalapenos ringe efter behov. Krydder med sød chili og blend så suppen. Der pyntes med rå porreringe.(stærk mad øger forbrændingen)

Dag 4.

Spis kun fedtforbrændende suppe, bananer og skummetmælk. Du kan spise op til 4 bananer, drikke 2 glas skummetmælk og så meget vand, du lyster.

Dagens suppe: Tag basis suppen og tilføj hvidløg, basilikum, paprika og evt. chili. Blend og pynt med friske krydderurter eller lidt porre.

Dag 5.

I dag er steak og tomatdag. Du må spise op til 300 -350 g. rent kød* samt op til 8 friske tomater. Prøv om muligt at drikke 6-8 glas vand for at skylle urinsyren ud af kroppen.


Dagen suppe: Tag basis suppe en tilføj hvidløg, 4 af dine tomater og oregano. Blend og pynt med porre eller frisk krydderurt.

Dag 6.

I dag er steak og grønsagsdag. Spis al det rene kød* og grøntsager, du vil. Du kan endda spise op til 2-3 steaks, hvis du ønsker. Hertil kan du spise grøntsager (minus grønærter, bønner, ærter. kartofler og majs)


Dagens suppe: Tag basis suppen og tilføj porre, 2-3 friske afskinnede tomater og 3-5 syltede jalapenos ringe. Krydder med sød chili og blend så suppen. Der pyntes med rå porre ringe.

Dag 7.

Spis kun brune ris, grøntsager og usødet frugtjuice. Spis så meget du kan og drik massere af vand, dog ikke mere end 2-3 liter.

Dagens suppe: Tag basis suppen og server med kogte brune ris. Pynt med frisk persille.

Dag 8.

Er din kur gået efter forventningen og har du holdt dig til diæten, så er det realistisk at du nu er mellem 3-8 kilo lettere.

Man skal forvente en lille vægtforøgelse når man går tilbage til den daglige kost.. ved alle slankekure er tab af væske altid en del at det samlede vægttab.

Du kan med held gentage turen,..men.. jeg vil råde dig til mindst 2 dages pause med alm. kost. Hermed kan du også bedre regulerer dit reelle vægttab.